Godtfolk og makkere
Så er følelsen af dagligdag kommet over mig, og nu kan jeg fornemme at det bliver hårdt. At arbejde. Og at "forske" på samme tid. Og at være langt væk hjemmefra. Ikke at det nogensinde bliver rutine...
Vi har sagt ja til at lave to projekter for hospitalet, en helbredsundersøgelse i de 2 destrikter som hospitalet dækker, og et Kortlægningsprojekt, over hvor HIV patienterne bor.
Og så er vi gået i gang med vores eget HIV projekt, startede den 1. april (s nar) og har indtil videre hele 15 patienter inkluderet!! Kun en patient har takket nej til deltagelse, så det lover godt for vores mål om at få 100 patienter med i vores data.
2 medicinstuderende blev til 3, da amerikanske Eva ankom i lørdags. Og hun er ganske rar. I morgen venter vi et 4. tøsepigebarn, missionær, så vi kommer til at skulle passe på hvad vi siger højt! Intet f.ck og sh.t, og bestemt intet ondt ord om Jesus.
I fredags var jeg med Alice (ernæringseksperten på Childrens Ward) i grøntsagshaven sammen med alle mødrene til de indlagte børn. Jeg gik til makronerne og lugede godt ud i bedene. Bøjet over mine strakte ben, ligesom kvinderne (de bar selvfølgelig også lige et spædbarn på ryggen!) i solen og med hænderne i møget.
Kvinderne sludrede, også om mig, og Alice oversatte pænt: de havde ikke troet, at en mzungu kunne arbejde i marken, de troede at mine knogler ville knække! Så måtte jeg jo bevise det modsatte. Hvilket gav lidt respekt, og til sidst måtte kvinden ved siden af mig bare lige røre først ved mit hår, og derefter, noget overraskende, lige klemme mit ene bryst, og hive ud i trøjen, bare lige for at tjekke frugtbarheden hos mzunguen - jeg tror, at jeg blev godkendt som husmoder!
Tja her er billeder af lidt blandet,
vi har snart dokumenteret alt her i området, så der er ikke så meget at tage billeder af mere.
Kan I alle have det dejligt,
Sarah
1 kommentar:
Hej Uffe
Det er godt at høre, at du er blevet godkendt. Det manglede da også bare..
Fedt at jeres projekt forløber så godt, selvom det selvfølgelig er stressende at lave så meget forskelligt på en gang.
Glæder mig til næste indlæg og håber du kan finde ud af at holde havenarbejderen indendøre (eller i det mindste kun bande på dansk "så for søren" og "rend mig.." er der vel ingen andre end Marie, der kan forstå..) så den stakkels missionær ikke føler sig overrumplet af Uffe-drengen.
Kys og kram
Em
Send en kommentar