onsdag den 16. april 2008

Håret tilbage


Kære venner


Længe siden. Marie og jeg har været på en lille ferie til Mburo søen og byen Mbarara. Vi tog af sted torsdag og kom hjem igen for to dage siden.
Turen bød på mange herlige oplevelser. Vi startede vores tur i lægeparret Doreen og Birungis Toyota Corolla en tidlig og mørk morgen og rumlede af sted øst på. Det var helt befriende at komme væk fra grænselandet, og efterhånden blev det også en behagelig køretur, som, efter 3 timers kørsel, bød på asfaltvej. Og efter 6 timer var vi fremme.
Mbarara er angiveligt Ugandas 8. største by, og har da også hele 3 gader med butikker og supermarkeder at byde på - jeg fandt mig selv shoppe amok efter et par timers ophold (og bøvl med et par VISA koder, som et par idioter havde svedt ud... Pinlig historie, som I vil få leveret mundtligt ved hjemkomst. Men tak til Jacob og Christian). Så jeg måtte lige holde lidt igen, og tænke på, at der stadig er mange kilometre som rygsæksrejsende tilbage...
Men skønt havde vi det, på Motel Agip, med varme brysebade, kolde øl, knasende kiks, bløde senge med dyner og morgenmaden inklusiv, så jeg var lige ved at springe ("Én af hver tak! Kan man få ekstra brød?"). Byen havde sågar et posthus, så vi fik sendt et par breve med retning mod DK. Og en frisør var der skam også - og søster her har fået sig en ny frisure, hæ. Connie og Brian, jeg manglede dog jeres kyndige råd og vejledning ;)
Lørdag morgen blev vi hentet af en taxa og kørt til Mburo søen og Nationalparken af samme navn 37 km længere øst på. Allerede i taxaen så vi zebraerne og impalaer, så vi blev ganske imponerede. Da det er lavsæson, havde vi stort set parken for os selv. Om aftenen var vi ca. 10 mennesker som spiste i restauranten, og vi var absolut ene om at sove i telt ved søbredden. Dog deltog Hr. og Fru. Flodhest i gildet, og besøgte os om natten. I dagstiden var de travlt beskæftigede med at holde sig under vandets overflade.
Vi var på bådtur og kørte i 4x4 dyt, men det fedeste var bestemt at gå rundt i parken med en armeret guide, Moses. Absolutte højdepunkt var, da vi ubevidst overraskede to zebraer, som ud af det blå lige pludselig kom ud fra et buskads og galoperede væk fra os. Vi kunne mærke deres skridt i underlaget, og lyden var fantastisk!
Nu står den så på arbejde igen. 28 patienter er inkluderet i vores projekt, og jeg forventer at tallet meget hurtigt øges til 100. Projekt vi laver for hospitalet er også ved at komme i gang. Vi har lavet registreringsskemaet og fået det kopieret. Er dog løbet ind i to gange en uges forsinkelse pga. manglende midler = klejner.


Kram og mere kram Sarah

Ingen kommentarer: