Jungle Reglementet

25 år og uendelig meget klogere. Skarp som en machete kan jeg berette om Alverdens Visdom. Ikke så meget som en konsekvens af at kunne skrive et højere tal på CV´et, men mere fordi jeg i lørdags havde et møde med et særligt væsen.



















Ikke Vortesvinet, næ nej nej, men et mig noget nærmere stående dyr. Og eftersom nogle kender mig som den Lille Monkey, ja så har I nok regnet ud, at der her er tale om Gorillaen, Bjerggorillaen.

Aldrig før har jeg brugt en månedsløn så fornuftigt og så hurtigt.
Sammen med Eva, den amerikanske medicinstuderende, stod jeg op tidligt om morgenen for at være ved Bwindi Impenetrable Forests port klokken åse. De turister, som når her ud til Bwindi har, for størstedelens vedkommende, dollarsedlerne struttende ud af røven, og sidder derfor godt i det.
Så vi havde lidt satset på, at en af disse rige gæster var faldet om med Rødvinssyge, så vi kunne købe deres adgangstilladelser, billigere. Men det skete ikke, Rødvinsniveauet har ikke været tilstrækkeligt, og vi hostede op med gyserne.


Der var pladser til os i Mubare gruppen - 9 styks gorillaer inklusiv en bebs - og deres Silverback havde kaldenavnet - Den Søvnige. En god ting, eftersom han ikke gider hverken flytte sig eller angribe, men æde og sove. Optimalt for fotografiliderlige turister = os.
Gruppen er desuden den ældste gruppe af de tre. som lever i Bwindi Regnskov. De har set os komme forbi siden 1993.

Vores slæng bestod af en fransktalende Franskmand Eric, Obed meget smooth guide, to soldater og to spejdere, som løb i forvejen og lokaliserede flokken.

I Erics Landrover blev vi kørt tilbage til hospitalets område, sat af og så kunne vi ellers bevæge os af sted mod Junglen. Det krævede så at jeg slæbte mig op ad en 90 % stigning i 1½ time, tosset spillemand, jeg var træt i lårbasserne bagefter. Men vi kom op ad bjerget, som The Fellowship of the Ring med lange gangstave, og ind i Regnskoven. Grænsen til nationalparken var tydelig markeret, en 30 cm bred stig. Intet hegn, ingenting.

Regnskoven var fantastisk! Jeg har lige afsluttet Kiplings The Jungle Book, og kan konkludere, at Mowgli er en virkelig sej knægt, for der er meget mørkt og sandsynligvis meget farligt uden en riffel og det basale Jungle Reglement under armen.
Godt Eva, Eric og jeg havde 5 mand til at passe på os.

Og så lige pludseligt, så var vi der. Vi lagde vores tasker og gik 5 skridt ned af skranten. Der var de - og de var så tæt på! Jeg var totalt overvældet og berørt af deres tilstedeværelse. Lige ved siden af os sad de. I solens stråler, på bagdelen og nød en middagssnack. Baby gorillaen var godt i gang med at udforske naturlovene og sig selv. Og Eva og jeg stod med store øjne og fattede ikke, at vi var så tæt på de så sjældne Bjerggorillaer.

To meter væk fra os kravlede Babyen rundt, og Mor-gorilla lod den. Far-Silverback gemte sig i buskene længere væk. De to Blackbacks pruttede og bøvsede, og det hele var bare dejligt!

Der sad vi så i mellem 9 gorillaer i gang med deres Siesta. Og der var kun accept af os. Intet overflødigt. Vi var bare. Og da de rykkede et par 100 meter længere ind i skoven fulgte vi med dem. Fantastisk!

Efter en times hyggen, stirren, øjenkontakt, spisen, prutten og sludren så var vores besøg forbi. Og jeg viskede "farvel" og gik storsmilende der fra.


I kan tro, at jeg stadig er lykkelig! Den bedste fødselsdagsgave jeg nogensinde har givet mig selv.


Måske jeg vil revidere min teori om dyrs intelligens? De 9 gorillaer havde i hvert fald noget mellem ørene.

Den Lille Monkey

Billeder: http://picasaweb.google.com/sarahbube/UgandaNo16?authkey=Z21Fhu4W1c8