Hej venner
Tiden flyver afsted her i Gæstehuset. I går sluttede vi begge først sent ud på aftenen med at arbejde og i dag har vi også haft meget at se til. Marie regerer Children Ward og Sarah rumsterer med de voksne patienter.
Vi har efterhånden prøvet lidt af hvert, og vi kan allerede nu fornemme et vis tag i Tropens mange sygdomme... Dog uden at beherske, men vi er ikke i samme grad på bar bund, når vi går stuegang.
Påskesøndag tog vi cykeltøjet på, og oksede afsted i 2000 meters højde på en 24 km lang cykeltur, heri inkluderet 4 kategori én milliard stigninger og kampestensdækkede jordveje. Det var lidt af en udfording for vores ben, der er vandt til de danske alper på Tagensvej og andre stigninger i København (til og fra Herlev Hospital). En helt utrolig smuk tur ;)
Da vi igen nåede Bwindi 2½ time senere var lårene ømme og hænderne fyldt med karpaltunnel syndrom.... Det var rigtig rart at cykle efter at være forvist til sine fødder den seneste måned.
Da vi et par timer efter hjemkomsten skulle cykle op til Scotts hus, dvs 2 km op ad bakke, var det ikke ligefrem det, der stod øverst på ønskepyramiden. Nå, men det lykkedes, og vi havde en rigtig hyggelig påskefrokost (ikke helt efter det danske koncept) med Scott, Vicky og Steve (amerikansk fotograf)..... Det bedste var nu at hjemturen var ned ad bakke.
Scotts hus ligger utrolig smukt, helt oppe ved indgangen til parken, en kæmpe overdækket varanda med udsigt til egen teplantage og første parket til junglen. Aahhh
Nå, men søndag gik, mandag tog tirsdag og nu sidder vi her onsdag aften, smadrede efter en lang arbejdsdag og tænker "hvor blev dagen af ?"
Beskrivelser af dramatiske procedurer, etiske dilemmaer og familiedramaer der slår "Fam. Sommer" og "ER" MAX!!!!! Vil følge........ Og ja, det er en cliffhanger!!!
So long!!!
Sarah og Marie
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar